Bæredygtigheds-begreber du skal kende

Det er svært at komme uden om bæredygtighedsagendaen i dagens Danmark. Politikerne taler om bæredygtighed, virksomhederne omlægger til mere klimavenlig produktion, medierne skriver om sorte syndere og greenwashing, og vi affaldssorterer i privaten. Samtidig flyver det med forkortelser og begreber, som kan være svære at finde rundt i. 

I 2023 lavede Danske Invest en spørgeundersøgelse blandt 1000 aktive private investorer om deres forhold til bæredygtighed generelt og når det kommer til investeringer (det vi kalder ansvarlige investeringer) specifikt. Et af resultaterne var, at der var et lavt kendskab til de forskellige bæredygtighedsbegreber, vi bruger om investeringer – på tværs af alle aldersgrupper og uddannelsesniveauer. 

Vi har nedenfor lavet en oversigt over nogle af de ord og bæredygtighedsbegreber, som vi mener, er relevante at kende til, når du skal investere. 

 

FN's Verdensmål

FN’s Verdensmål består af 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Læs mere om verdensmålene.

Relevans for investeringer: 
FNs Verdensmål er efterhånden blevet en accepteret målsætning for virksomheder (og lande) til at forbedre den værdi, deres produkter og tjenester har på samfundet. Mange virksomheder har derfor målene som en del af deres bæredygtighedsstrategi og rapporterer på deres bidrag til målene. 

I Danske Invest benytter flere fonde også FN’s verdensmål i investeringerne. I Danske Invest er en bæredygtig investering defineret som en investering, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt FN Verdensmål uden at gøre væsentligt skade på andre miljømæssige eller sociale verdensmål. Samtidig skal investeringen følge god ledelsespraksis især med hensyn til en sund ledelsesstruktur, medarbejderforhold, aflønning af personale samt skatteforpligtelse. 

Et eksempel er Danske Invest Global Sustainable Future, som investerer globalt i selskaber, som bidrager positivt til udvalgte af FN’s Verdensmål – defineret ud fra Danske Bank Asset Managements investeringsmodel, som både vurderer produkter eller services og produktionen. 

ESG (Environmental, Social and Governance)

På dansk oversætter vi ESG (Environmental, Social & Governance) til miljømæssige og sociale forhold samt god selskabsledelse. ESG henviser til ikke-finansielle aspekter i en virksomhed. En vurdering af en virksomheds ESG-profil kan eksempelvis bruges til at vurdere virksomheden sammen med finansielle faktorer. I dag har ESG som begreb en bred anvendelse og de bagvedliggende hensyn ses blandt andet reflekteret i både dansk lovgivning og EU-lovgivning.

Relevans for investeringer:
ESG er blevet et afgørende instrument i investeringsanalyse. Mange professionelle investorer anvender i dag ESG-analyse sammen med finansielle faktorer til at vurdere en virksomhed ud fra et holistisk perspektiv. I Danske Invest foretager vi ESG-analyse – det betyder, at vi analyserer selskaber og landes miljømæssige og sociale forhold samt god ledelsespraksis på linje med analysen af de økonomiske forhold. 

Net Zero og Paris-aftalen

”Net Zero”, eller ”CO2-neutral”, dækker over det samme. Udtrykkene henviser til målet om at reducere CO2-udledning til netto nul eller til så tæt på nul som muligt inden 2050. Net zero-begrebet hænger sammen med et andet begreb; Paris-aftalen. Paris-aftalen er en international klimaaftale indgået i 2015 på FNs klimakonference (COP21) i Paris. De 196 lande, som underskrev aftalen, forpligtede sig til at holde de globale temperaturstigninger nede og maksimalt op til 1,5 grader. For at nå det mål skal verdens CO2-udledning reduceres med 45% i 2030 og nå netto nul i 2050.

Relevans for investeringer: 
Rigtig mange selskaber har et mål om at være CO2-neutrale i 2050.  Det er også noget, der fylder hos Danske Bank, som i januar 2023 udgav en klimaplan, som skal sikre, at Danske Bank sammen med sine kunder reducerer CO2-udledningerne i overensstemmelse med målene Paris-aftalen. For Danske Bank Asset Managements porteføljeforvaltere kan selskabernes klimaplaner og klimastrategier være en vigtig del af deres analysearbejde inden de investerer – det gælder især de investeringer, hvor bæredygtighed er et vigtigt element for investeringscasen.    

EU Taksonomi

EU’s taksonomi (også kaldet taksonomiforordningen) er et klassifikationssystem med en række kriterier for, at aktiviteter kan betragtes som klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Overordnet opstiller taksonomien fire kriterier, som aktiviteter skal leve op til for at kunne anses som økonomisk bæredygtige, disse er: 

• Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål
• Aktiviteten må ikke væsentligt skade et af de seks klima- og miljømål
• Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder
• Aktiviteten skal opfylde EU’s tekniske screeningskriterier

De seks miljømål der omtales i kriterierne er: 

• Modvirkning af klimaændringer
• Tilpasning af klimaændringer
• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Omstilling til cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Taksonomiforordningen er så at sige et ”rammeværktøj”, der i EU fastsætter en fælles definition for, hvilke aktiviteter, der i lyset af taksonomien, kan anses for miljømæssigt bæredygtige. På et praktisk plan, har taksonomiforordningen betydning for selskabers rapportering på, hvilke aktiviteter de udfører, som kan anses for bæredygtige. Store børsnoterede selskaber, med mere end 500 ansatte, skal på baggrund af anden EU-lovgivning i øjeblikket rapportere i overensstemmelse med taksonomiforordningens kriterier.

Læs mere: Taksonomiforordningen (Finanstilsynet) 

Relevans for investeringer: 
EU-taksonomien skaber fælles kriterier for, hvornår en virksomheds aktiviteter er bæredygtige – på tværs af EU. Det vil således øge gennemsigtigheden af bæredygtig finansiering og investeringer, da selskaber i højere grad skal rapportere, på samme måde, om bæredygtighed. 

Danske Invest har defineret en minimumsinvestering og skal rapportere på EU-taksonomien. Minimumsinvesteringen er et tal, der fortæller, hvor stor en andel af investeringerne, der er tilpasset EU-taksonomien. På nuværende tidspunkt er tallet forholdsvis lavt, da det er de færreste selskaber, som rapporterer på EU-taksonomien endnu. Det vil dog ændre sig, da kravene løbende vil omfatte flere og flere selskaber. 

CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive

Som navnet indikerer, så er dette et direktiv, som går på rapportering. 

Med CSRD forpligtes store virksomheder og børsnoterede små og mellemstore virksomheder omfattet af årsregnskabsloven – samt visse finansielle virksomheder – til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som fastsættes af EU. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også. CSRD vil gælde for dette regnskabsår eller senere.

I første omgang gælder rapporteringskravet først for store virksomheder af interesse for offentligheden, det vil generelt sige børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber, med et årligt gennemsnit på 500 medarbejdere eller over. De skal rapportere efter CSRD for dette regnskabsår. Fra regnskabsåret 2025 skal visse øvrige store virksomheder (som defineret i CSRD) også rapportere. 

Børsnoterede SMV’er vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028. Samlet forventes ca. 2.300 danske virksomheder at blive omfattet, herunder også en række finansielle virksomheder.

Virksomhederne skal rapportere om miljø, herunder klima, sociale forhold og virksomhedsledelse. Rapporteringen skal gives i årsrapporten og forsynes med en revisorerklæring.

Læs mere: Bæredygtighedsdirektivet (Finanstilsynet).

Relevans for investeringer: 
ESG-rapporter kan se meget forskellige ud – fra virksomhed til virksomhed. Fremover har de CSRD-berørte virksomheder i EU en lang række oplysningskrav, de skal leve op til og potentielt flere hundrede datapunkter at rapportere på. De skal dermed offentliggøre betydeligt mere ESG-relateret data end de har været vant til. Samtidig skal virksomhederne overholde rapporteringsstandarder kaldet European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Målet er således at gøre det lettere for investorer at sammenligne selskabernes ESG-data på tværs af EU. Det gælder også Danske Invests porteføljeforvalter, Danske Bank Asset Management, der fortsat vil have fokus på individuel ESG-analyse af investeringerne (læs mere om dette i afsnittet om ESG).  

SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation)

SFDR står for ”Sustainable Finance Disclosure Regulation” og er EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltagere. Danske Invest er bl.a. forpligtet til at oplyse, hvordan bæredygtighedsrelaterede hændelser kan påvirke investeringerne negativt, ligesom Danske Invest også skal oplyse, hvordan, og i hvilket omfang, Danske Invest håndterer investeringernes eventuelt negative påvirkning af samfundet, også kendt som ”PAI” (Principle Adverse Impact). SFDR-dokumenterne er tilgængelige på hver enkelt fond i årsregnskabet og i prospektet. SFDR blev indført i marts 2021. 

Relevans for investeringer:
SFDR har til formål at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden for, hvordan kapitalforvaltere og institutionelle investorer integrerer bæredygtighed i deres processer og i deres fonde. Det betyder, at det gerne skulle være lettere for investorerne at sammenligne produkter. 

Science-based Target Initiative (SBTi)

Science Based Targets initiative (SBTi) er et frivilligt, non-profit initiativ, som fokuserer på et tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben. Størstedelen af de danske C25-virksomheder har tilsluttet sig initiativet. SBTi er et samarbejde mellem CDP (nonprofitorganisation, som afdækker miljøpåvirkning), FN Global Compact, World Resources Institute (WRI) og WWF Verdensnaturfonden.

Læs mere: Hvad er Science Based Targets – er det noget for din virksomhed? (danskerhverv.dk)

Relevans for investeringer: 
Science Based Targets-initiativet (SBTi) er blevet en standard for virksomheder for måling af reduktion af CO2-udledning. Hvis et selskab har fået sine CO2-mål STBi-verificeret, er det nemmere for porteføljeforvalterne at sammenligne målene og vurdere selskabernes klimamål. 

”Hvis selskabets CO2-mål er verificeret af Science-Based Target Initiative, så ved vi, at de er i overensstemmelse med den seneste klimaforskning. Det hjælper os til at vurdere, om de har troværdige planer for at nå deres mål,” siger porteføljeforvalter Kristian Rønde Hefting, som investerer i virksomhedsobligationer. 
 

Aktivt ejerskab

Danmarks nationalleksikon, ”Den Store Danske”, forklarer udøvelse af aktivt ejerskab således: 

”Aktivt ejerskab handler om investorers forsøg på at præge virksomhedens forretningsaktiviteter i en ønsket retning. Det kan f.eks. være ud fra et ønske om at integrere bæredygtighed, klima eller miljøhensyn i virksomhedens forretningsdrift. Dette sker ved at føre dialog med selskabet eller gennem stemmeafgivelse på generalforsamlinger. Eksempelvis kan der spørges ind til selskabets plan for nedbringelse af CO2-udledninger, selskabets affald- eller vandforbrug, påvirkning af biodiversiteten osv. Det kan også ske gennem samarbejde nationalt eller internationalt med andre investorer og organisationer, så man i fællesskab står stærkere og med fælles front kan præge retningen.”

Læs mere: Aktivt ejerskab (Den Store Danske)

I Danske Invest består aktivt ejerskab af tre elementer: 

• Dialog med selskaberne
• Afstemning på generalforsamlinger
• Samarbejde med andre investorer og organisationer

Selve udførelsen af aktivt ejerskab foregår via den enkelte porteføljeforvalter og/eller via teamet Responsible Investments i Danske Bank Asset Management. Du kan læse mere om vores tilgang til aktivt ejerskab i dette dokument. 

Relevans for investeringer: 
En investeringsforening som Danske Invest investerer på vegne af mange hundrede tusinde investorer, og de kan repræsentere en stor del af selskabernes aktier eller obligationer. Det giver Danske Invest mulighed for at forsøge at præge selskaberne til at handle mere ansvarligt, f.eks. ved at stemme for tiltag, der eksempelvis reducerer klimabelastningen, skaber større diversitet i bestyrelsen, reducerer forurening, skaber sikre og sundere medarbejderforhold, lever op til menneskerettighederne og bekæmper korruption. Danske Invest er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om, hvordan de varetager deres aktive ejerskab, herunder bl.a. om stemmeafgivelse på generalforsamlinger. På vores digitale stemmeplatform kan du se, hvordan vi har stemt om forslag på generalforsamlinger.


Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.  Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her:

Danske Invest Global Sustainable Future

Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospektet.
 
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.